Culture: Australia and New Zealand

Culture rummer et verdenskort hvor man kan vælge USA, UK, Irland eller Australien og New Zealand.

I Australia and New Zealand  kan eleverne besøge steder som Sydney og Kakadu National Park og lære om alt fra dyreriget til Ayers Rock.

Culture er et ressourceområde om engelsksprogede lande og deres kultur, geografi, befolkning og traditioner. Culture kan inddrages i undervisningen efter behov – for at give eleverne en forsmag på de forskellige lande og tale med dem om hvad de allerede kender og har hørt om.

De interaktive landkort rummer små illustrationer som man kan klikke på. Man bliver derpå præsenteret for fotos, man kan lytte til en præsentation, som man også kan læse ved at klikke på Text. Til de fleste af lokaliteterne er der videoklip og/eller links til udvalgte websites.

Teksterne er af varierende sværhedsgrad, og mange af teksterne vil være for svære for eleverne i fase 1 og 2. Brug lyden og teksten til at lytte globalt og tale sammen om, hvad det mon handler om, gerne på dansk. Brug billeder og videoer til at tale med eleverne om, hvad de kender til landene.