Free time, me time!

Forløbet Free time, me time tager udgangspunkt i tre børns forskellige fritidsinteresser og hobbyer og er tilrettelagt, så det passer til 4. klasse. Tekstmængden er begrænset og opgaverne tilpasset det faglige niveau.

Eleverne får løbende indblik i de forskellige fritidsaktiviteter og møder de tre børn, hvor de fortæller om deres yndlingsfritidsaktivitet og universet omkring denne.

Forløbet rummer flere differentieringsmuligheder. Disse er beskrevet i vejledningen under de forskellige opgaver.

Fokus på sprog

Hvert kapitel indledes med en keyword-opgave, hvor eleverne får kendskab til nøgleord, som vil hjælpe dem med at forstå det, de læser og lytter til. Disse ord er ikke glosseret i teksten.

Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem om at slå gloserne fra, når de læser teksterne.

I det første kapitel bliver eleverne opfordret til at samle ord til deres ordbog My Own Dictionary. De skal som minimum samle ord under et tema, Free Time Activities, men kan også lave undertemaer som fx Outdoor Activities, Sports, Art and crafts etc. Ved at arbejde med kategorier, styrker eleverne deres ordforrådstilegnelse.

Kultur

Forløbet er et kulturmøde med jævnaldrende børn fra engelsktalende lande, hvor eleverne får indblik i andre børns hverdag og fritidsaktiviteter, og det univers der omgiver disse.

De lærer ligeledes, at engelsk kan tales på flere forskellige måder, og at man som barn kan interessere sig for mange forskellige ting.