The Big Five

The Big Five er en historie om Jack, Emma og deres far, som bor i Johannesburg i Sydafrika, De skal på safari i Kruger National Park for at se The Big Five. Guiden Sipiwe lærer dem om dyrene og hvordan man skal opføre sig, når man er på safari. Gennem historien og de mange dialoger tilegner eleverne sig viden om safari og dyr i Sydafrika.

Fokus på sprog

Hvert kapitel i forløbet The Big Five indleder med en keyword-opgave. I hvert kapitel får eleverne nogle nøgleord, som vil hjælpe dem med at forstå det, de læser. Disse ord er ikke glosseret i teksten.

Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.

I hvert kapitel bliver eleverne opfordret til at samle ord til deres ordbog i My Own Dictionary. De skal som minimum samle ordene under et tema, South Africa, men kan også lave undertemaer. Ved at arbejde med kategorier, styrker de deres ordforrådstilegnelse.

Kultur

Forløbet er også et kulturmøde med Sydafrika. Ud over familien, møder eleverne også guiden Sipiwe, som taler engelsk med accent. De lærer på den måde, at engelsk kan tales på mange måder og at det er et ’lingua franca’.

Library

Undervejs i forløbet henvises til ekstra tekster, som ligger i Library. Det er tekster, som du kan bruge til at differentiere din undervisning med, eller eleverne kan opsøge dem selv, hvis de gerne vil læse mere. Der er ikke opgaver til teksterne, og det er heller ikke en forudsætning at eleverne skal have læst dem, for at kunne løse opgaverne i forløbet.