Time capsule

Forløbet tager eleverne med på en tidsrejse, der strækker sig fra 1910 til 2065. Udgangspunktet er de teknologiske landvindinger, som deres oldeforældre anså for science fiction, men som nu er en naturlig del af elevernes hverdag. Gennem forskellige tekstgenrer arbejder eleverne med tidsbilleder og forudsigelser for fremtiden. Tidskapsler er et fænomen, som især er kendt fra USA. Tidskapsler bruges både af privatpersoner og som mindesmærker, men også af videnskaben. I det indledende kapitel om tidskapsler beskæftiger eleverne sig med to tidskapsler: den tidskapsel, som NASA sendte ud på en uendelig rumrejse i 1977, og den tidskapsel, som forfatter Chris Carter lavede som teenager. Undervejs i forløbet møder eleverne en række fremtidsforudsigelser gennem postkort fra 1910, en avisartikel fra 1961 og en science fiction novelle, der forudser livet i USA og i rummet i år 2065.